Svenning Jensen, Randers, der har et bijob med at finde forsvundne personer, kommer her med et udpluk af de opklarede sager.

 

25 sep. 2015 kl. 20:55

af Lone Hammer Sørensen

 

Når man arbejder med at finde forsvundne personer, så er det helt afgørende, at opsporeren kan behandle oplysningerne med stor diskretion. Mange gange har de implicerede ikke lyst til at få deres navne ud og deres sag i avisen.

 

Derfor vil Svenning Jensen, som har en bibeskæftigelse med at opspore forsvundne danskere, gerne fortælle om sine sager, men i anonymiseret form, så der ikke afsløres oplysninger, der kan føre til identifikationen af hans klienter.

 

Her er et udpluk af de sager, der er endt med opklaring og svar:

​

»Jeg hjalp en midaldrende kvinde fra Randers, som vi kan kalde »Frida«. Hun havde mistet kontakten til sin far, da hun var en stor skolepige. Hun havde egentlig opgivet at finde ham, og det var ikke så underligt, da hun kun havde meget sparsomme spor at gå efter. »Frida« havde ingen adresser og kun en vag formodning om, hvad han arbejdede med. Men det lykkedes for mig at finde ham, han var flyttet til Sjælland og havde selv forsøgt at finde sin datter, men havde til sidst opgivet håbet. Både far og datter blev overstrømmende lykkelige over genforeningen,« kommer det fra Svenning Jensen, der kalder det for et meget rørende øjeblik, da telefonen ringede, og en stemme i røret til »Frida« lød: »Det er din gamle far, der ringer til dig«.

 

Svenning Jensen beretter også om, da Danmarks Radio skulle lave en gallaudsendelse i anledning af 100 året for kvinders valgret til nationalparlamentet.

 

»De ville derfor blandt andet gerne finde frem til eventuelle efterkommere til kvindesagsforkæmperen Mathilde Bajer, der døde 1934. Jeg fandt frem til et oldebarn, »Niels«. Der var en rigtig sjov lille episode knyttet til dette oldebarn, som er en midaldrende, rar fyr med et lidt anstrengt forhold til moderne teknologi. Han havde på et tidspunkt anskaffet sig noget så vanvittigt som en mobiltelefon, men den huede ham ikke, så den blev smidt i et mørkt skab og lå der i årevis. Han genopladede den kun yderst sjældent, men en dag hørte han en underlig udefinerbar og meget svag summen inde fra skabet. Han var i begyndelsen ikke opmærksom på, at det kunne være mobilen, men det var det, og det var mig, der ringede. Han blev meget overrasket over, at jeg havde hans gamle mobilnummer, for nummeret var ikke på De Gule Sider og havde ikke været det meget længe. Hvad »Niels« og mange andre ikke er klar over er, at Google gemmer alt, eller næsten alt, man skal bare finde ind til det. »Niels« sagde, at hvis jeg havde ringet blot dagen efter, ville batteriet sandsynligvis have været fladt, og jeg ville aldrig have fundet ham,« siger Svenning Jensen.

 

Der var også en skolelærerinde fra det østjyske, vi kan her kalde hende »Bolette«, der ledte efter sin biologiske far og eventuelle halvsøskende.

 

»Jeg fandt frem til faderen, der dog var død mange år tidligere. Derudover fandt jeg fire halvsøskende: Tre halvbrødre og en halvsøster«, siger Svenning Jensen.

Han fandt også en gang en ægteskabssvindler, da en ældre kvinde, der her kaldes »Ester«, satte Svenning Jensen til at finde sin far.

 

»Ester har aldrig kendt sin far, og for nogle få år siden blev jeg så sat i sving for at finde ham. Hun havde sandt for dyden ikke mange oplysninger, men det lykkedes mig at finde ham. Han døde for mange år siden. Han var en berygtet og berømt plattenslager. Han blev landskendt som opfinderen og ægteskabssvindleren Grosserer Siggaard,« siger Svenning Jensen og har medsendt et klip fra avisen Politiken fra 14. april 1934, der omtaler dommen af ægteskabssvindleren, den bringes her med sin oprindelige ordlyd og stavning:

 

»Den charmante Siggaard dømt. Han fik 2½ Aars Fængsel.

 

Grosserer K.P. Siggaard med de 200 Kvinder blev i Gaar fremstillet for Dommer Bardenfleth. Tiltalen mod ham gik ud paa Ægteskabssvindel i 14 Tilfælde. De øvrige Forhold var over 5 Aar gamle og kunde derfor ikke strafferetligt komme i Betragtning. Dommen kom til at lyde paa 2½ Aars Fængsel minus 60 Dages Varetægtsarrest og Fortabelse af de borgerlige Rettigheder for bestandig. En af de besvegne Damer skal have 5.000 Mark i Erstatning, en anden 9.800 Kr. , og endelig skal Siggaard til Forsvareren, Landsretssagfører Kant, udrede 400 Kr. i Salær. Siggaard udbad sig Betænkningstid med Hensyn til Appel.«